top of page
åen.JPG

Går du med en åndelig længsel?

Har livet og travlheden gjort at samtalen med Gud er ebbet ud?

Har du brug for at finde en ny vej eller søge dybere ift. tro og bøn?

Er der retning og prioriteringer i livet, som du søger Guds lys over?

I åndelig vejledning er fokus på relationen med Gud, ikke på at løse et specifikt problem.
Vi spørger, hvor Gud er til stede i dit liv, hvad han taler til dig og hvordan du responderer på hans nærvær og tale (eller manglende erfaring af samme).

Samtalen tager derfor udgangspunkt i de erfaringer og grundlæggende længsler, du bærer med dig. Med stor tillid til at Helligånden er den ultimative vejleder, der kaster lys over Jesus, over bibelen og over dit liv.
Og i stor tillid til at det er midt i hverdagslivet - og med netop vores personlighed og erfaringer - at Gud møder os.

Åndelig vejledning

Hvad og hvordan?

En åndelig vejledning samtale varer ca. 60 minutter, og starter og slutter med stilhed og bøn.
Du vil måske få et spørgsmål, et forslag til bøn eller meditation du kan arbejde videre med.
Det vil være hensigtsmæssigt at mødes minimum 3 gange.  

 

Jeg tilbyder samtaler i mit samtalerum på Tingvej 44, 8210 Aarhus V.
Det er muligt at booke tid i dagstimerne og aftner i begrænset omfang.

Benyt kontaktformularen her på siden, så ringer jeg tilbage. I telefonen kan vi afklare spørgsmål og forventninger og aftale tidspunkt for samtale.

Priser


Åndelig vejledning samtale (60 min.)       
3x 60 min (klippekort)             1000 kr.
1x 60 min                                   400 kr.

 

Book her  

sten ved havet.JPG

Åndelig vejledning hjalp mig til at se ærligt på mig selv og på min relation til Gud. Og til at få øje på, hvad jeg gerne ville handle på.
Michelle


 

”Åndelig vejledning stillede skarpt på de smertefulde erfaringer i min vandring med Gud og tilføjede processen betydning og liv. Processen satte skub i min personlige udveksling med Gud.”
Louise

"Allerede efter få gange fik jeg et stort udbytte af dette stille rum, hvor Gud fik mulighed for at tale personligt til mig.
Sara har en meget lyttende og respektfuld måde at hjælpe dig på vej til et rum, hvor der er fokus på Gud og dig."
Charlotte Astrup
 

Historisk baggrund for åndelig vejledning 

At søge råd og vejledning ift. bøn og gudsforhold er ikke et nyt fænomen. ”Herre, lær os at bede”, sagde Jesus’ unge disciple, da de havde iagttaget, hvordan Jesus selv bad.
Åndelig vejledning er en vejledningstradition, som særligt de katolske ordener har praktiseret i tusinde år. Her mødtes nonner og munke med et ældre medlem af ordenen og talte om det som rørte sig i bønnen og livet. Ignatius af Loyola, grundlægger af Jesuitterordenen, er en af de inspirationskilder, som den åndelige vejledningstradition i dag trækker på.

Åndelig vejledning er beslægtet med sjælesorg, mentorering, discipeltræning, men har alligevel sin egen form og eget fokus. I dansk sammenhæng kender man især åndelig vejledning fra retræter, hvor mennesker, der bruger nogle dage i stilhed og bøn, tilbydes daglig samtale og vejledning.



 

bottom of page